TV 2 er her for hele Danmark. Vi har et ansvar for at give hele landet en stemme og sikre, at alle stemmer bliver hørt.
Vi samler Danmark om troværdigt indhold og stærke fællesskaber. Vi tager ansvar for, at den demokratiske samtale afspejler hele Danmark og for at vise vejen mod en mere bæredygtig branche.
En demokratisk samtale, der aldrig slutter
Public service er en hjørnesten i TV 2. I mere end 30 år har TV 2 begejstret, oplyst og forbundet danskerne – og givet alle et sted at stå og et sprog til at deltage i den demokratiske samtale.
Vi står i dag i en mere polariseret verden, hvor danskernes medieadfærd er i opbrud, og internationale og sociale platforme vinder frem. Derfor er dansk public service vigtigere end nogensinde.
Frie og uafhængige medier er en forudsætning for et demokrati. TV 2 er derfor en kritisk del af den demokratiske infrastruktur i kraft af vores rolle som public service-medie.
Vi insisterer på at forme fremtiden for public service som bidrag til det danske samfund og som forbillede for resten af verden.
Anne Engdal Stig Christensen, adm. direktør
Fremtidens public service handler om at have det rette indhold og evnen til at nå ud med indholdet.
I en digital verden med globale konkurrenter og algoritmestyret støj er personlig public service nøglen. Du skal føle dig set og hørt. Derfor tilbyder vi indhold, der er relevant for dig - og vigtigt for os alle.
Personlig public service er fundamentet for fremtidens demokratiske samtaler.
Dansk indhold i verdensklasse - fra nyheder og fakta til sport og underholdning - skaber fællesskab og forståelse. TV 2 skal være den stærkeste leverandør af indhold, der begejstrer, oplyser og forbinder.
Vi vil insistere på indhold, der er forankret i danske værdier og som giver voksne og unge et fælles sprog.
Vi sikrer, at ingen står udenfor.
Vi skal være til stede i hele landet og på alle platforme - også dér, hvor misinformation trives. Vi tror på transparens - også når vi begår fejl.
Vi vil skabe en ny tilgang til debat, som engagerer de unge i den offentlige samtale.
Tillid er det vigtigste, vi har - og tillid skal vindes, hver dag. Vi styrker danskernes evne til at skelne mellem falskt og sandt og gør kritisk sans til en holdsport.
Vi skal sikre, at særligt unge skal stå stærkt i mødet med misinformation og manipulerede virkeligheder.
Public service skal ikke bare produceres. Det skal nå ud.
Vi tænker teknologisk og bygger brugerrejser på demokratisk relevans.
Vores algoritmer bygger på redaktionel etik. Vores indhold er tilpasset fremtidens brugssituationer.
Annoncering i danske medier handler ikke kun om synlighed - men om at støtte troværdigt indhold, presseetik og lokal relevans.
Vi skal give danske virksomheder en stærk kommerciel og demokratisk grund til at vælge danske medier.
Frygten for at fejle må aldrig overtage viljen til at tage ansvar. Mod er en public service-forpligtelse.
Vi skal publicere det, der vækker debat - også når det skaber modvind.
Vi skal stå ved vores indhold, vores valg og vores værdier - med offentlighedens tarv som kompas.
En individuel sti til fællesskabet
TV 2 har en unik position på det danske marked. Hver dag samler vi otte ud af 10 danskere om vores indhold, samtidig med at vi selv finansierer nyheder, sport og danske programmer på kommercielle vilkår.
Den position vil vi fastholde i fremtiden, hvor personlig public service bliver vores vej til at skabe en individuel sti til fællesskabet for hver enkelt dansker.
Ligestilling, inklusion og mangfoldighed
TV 2 vil afspejle hele Danmark – både internt i TV 2 og på vores sendeflade. Vi tror på, at mangfoldighed og inklusion er en styrke, der skaber bedre indhold, stærkere fællesskaber og en mere ansvarlig mediebranche.
Vi spejler den danske befolkning
Som en af landets største public service-aktører har vi et særligt ansvar for, at vores programmer afspejler hele landet. Derfor arbejder vi målrettet med at skabe et repræsentativt billede af hele Danmark blandt værter, gæster, kilder og kommentatorer.
Vi har et øget fokus på at udfordre de stereotyper, der traditionelt præger mediebilledet, ved at finde kilder og cases, som adskiller sig fra dem, vi kender i forvejen.
For at sikre fremdrift og transparens måler vi vores udvikling og dokumenterer mangfoldigheden blandt kilder og eksperter i vores nyhedsprogrammer og magasiner, herunder også 'Go' Morgen Danmark'.
Vi er her for alt det, vi deler. Det, vi har til fælles. Det, vi samles om, og det, vi taler om.
En arbejdsplads med plads til alle
TV 2 vil være Danmarks bedste mediearbejdsplads, og det forpligter. Derfor arbejder vi målrettet med initiativer, der skal sikre en arbejdsplads, hvor forskellighed er en styrke, og hvor alle trives.
Vi arbejder for at skabe et arbejdsliv, der tager højde for forskellige behov, værdier, forventninger og motivation. Derfor tilpasser vi rammerne til de forskellige steder i livet, vores medarbejdere er.
Vejen mod en bæredygtig branche
For TV 2 handler ansvarlighed om aktivt at tage del i samfundet og sætte en dagsorden i mediebranchen. Vi viser, at stærk public service kan gå hånd i hånd med ambitiøse mål for klima og miljø.
Vi inspirerer til handlekraft og arbejder for et ansvarligt TV 2 og en mere ansvarlig branche. Vi sætter konkrete mål for CO2-reduktion og samarbejder tæt med leverandører og produktioner for at mindske vores klimaaftryk.
TV 2 har et ambitiøst klimamål om en reduktion af klimagasser på 35 % inden 2035 i forhold til 2025, og vi sigter mod en nuludledning inden 2050.
Vi vil sætte dagsordenen i den danske mediebranche
TV 2 er den største indkøber af danskproduceret indhold, og produktionsindhold udgør en væsentlig del af vores udledning. Derfor har dette område en særlig prioritet.
Vi stiller konkrete krav til, at produktionsselskaberne leverer et klimaregnskab, og vi er løbende i dialog med vores samarbejdspartnere om, hvordan vi reducerer udledningen af klimagasser ved en tv- og filmproduktion.
Fossile brændstoffer
16
%
falder emissioner forbundet med forbrug af fossile brændstoffer i 2025 sammenlignet med 2024 i TV 2.
CO2-regnskaber
89
%
af årets afsluttede produktioner har ved udgangen af 2025 indsendt et klimaregnskab til TV 2.
Transport
31
%
er andelen af biler med fossile brændstoffer faldet i 2025 hos TV 2.
Nordic Ecological Standard
TV 2 tager aktivt del i samarbejdet om en nordisk standard for bæredygtighed, NES – Nordic Ecological Standard, der er udviklet af Det Danske Filminstitut i samarbejde med filminstitutterne i Norge, Sverige, Finland og Island samt Nordisk Film & TV Fond.
Standarden stiller konkrete krav til person- og materialetransport, energiforbrug, indkvartering og forplejning, materialeanvendelse og biodiversitet.